Tag: tusch

Dansende modsætninger

Yin og yang har altid fascineret mig. Denne perfekte symmetri af to halvdele der smyger sig om hinanden. En lys og en mørk, hver med en lille del af den anden i sig. Det er et stærkt lille tegn, der kan symbolisere så meget.

Det ældgamle kinesiske tegn står for altings iboende dualitet. For at modsætninger ikke kan eksistere uden hinanden, for at intet kun er sort eller hvidt, stærkt eller svagt. Yin er den mørke side og står for den feminine og indadvendte energi. Modpolen er den hvide yang, den maskuline og aktive energi. Det er vist ikke politisk korrekt i vores tid, at tale sådan om forholdet mellem det feminine og det maskuline. Ser man på symbolet yin og yang, er det dog ikke så sort-hvidt som man tror. Yang rummer i form af prikken lidt af yin, som også rummer en del af yang. Alt og alle har både maskulin og feminin energi i sig. Der er brug for begge sider og intet kan eksistere uden at rumme begge dele. Jeg synes det er en smuk symbolik, som vi moderne mennesker måske kan lære noget af at studere.

Selv satte jeg mig for at tegne yin og yang. Først skulle jeg regne ud hvordan det geometrisk er bygget op. Det viste sig at være enkelt, selv for en ikke-matematisk person som mig. Med passer tegnede jeg fem cirkler. Først den store, derefter to mindre, der hver især har centrum en fjerdedel inde på den store cirkels midterlinie,. De to mindste cirkler har samme centrum som de to foregående cirkler. Jeg måtte også have en del hjælpestreger for at kunne tegne mønstret nogenlunde symmetrisk. Det viste sig dog at være svære end jeg troede, at tegne mønstret i de to ‘spidser’. Her rakte min støvede geometri-kunnen ikke helt og jeg sjussede mig lidt frem. Til sidst blev symbolet farvelagt med tuscher og omridset tegnet op med guld.

Min første version af yin og yang var skabt. Jeg synes næsten jeg kan se bevægelser i billedet. De to vitale energier der danser med hinanden og smyger sig om hinanden i evig kamp og leg. Uden denne synergi var meget i livet nok væsentligt mere kedeligt.

 

Mønstermani III

For efterhånden længe siden startede jeg en lille ‘mønstertrilogi’.  Det tredje mønster har været klar i bunken med tegninger længe og her får I det.  Hvis I ikke har set de to første kan I finde dem her og her.

Efter jeg begyndte at tegne mønstre ser jeg dem overalt. På bygninger, i fliser, på tøj og på alskens pyntegenstande. Når jeg spotter et mønster kan jeg ikke lade være med at stoppe op og prøve at ‘dissekere stregerne’ for at regne ud, om jeg kan tegne det. Det mønster jeg viser jer idag, opdagede jeg på en af mine kagedåser. Ved at nærstudere de mange streger, fandt opbygningen i det og så hvordan man let kan tegne det.

    

    

Mønstrets udtryk kan ændres på utallige måder ved hjælp af farver. Man kan for eksempel fremhæve ‘stjernerne’ ved at give dem én farve og det omkringliggende en anden farve. Eller man kan male det som jeg gjorde her.

    

Hvis du vil se flere mønstre kan jeg anbefale siden Tanglepatterns hvor der findes hundredevis af smukke og finurlige mønstre.

Mon ikke jeg også finder på at lave flere mønster-indlæg med tiden 🙂

Vandet flyder hvor det vil

Det er efterhånden længe siden jeg sidst har postet noget på her tegnebloggen. Tiden er gået, livet har givet mig nye udfordringer som har krævet mit fokus. Nu er det dog på tide, at vise jer lidt af det der er på min tegneblok for tiden.

Jeg leger lidt med en ny måde at bruge akvarel på. Faktisk er et det en meget enkel måde at male på, for man bruger kun én farve. Her har jeg omhyggeligt blandet en rød farve, som jeg har fortyndet med vand for at skabe mange nuancer. Nogle steder har farven også fået flere lag, for at gøre den endnu stærkere. Der skabes et sjovt perspektiv, en ‘lag på lag effekt’ når den samme farve går igen i flere styrker.
Tegningen jeg har malet er en hurtig doodle. Blyantstreger der danner rammer for farverne. Da akvarellen var tør blev stregerne malet op med sort tusch.

     

     

Akvarel er både spændende og svært at arbejde med. Det er vådt og flydende og har sin egen idé om hvor det vil flyde hen. Det er udfordrende for mig, fordi det tvinger mig til at slippe kontrollen lidt. Akvarellen lokker med at lade vandet vise mig, hvor det vil hen. Med at slippe tøjlerne for en stund og bare følge med. Ind imellem flyder farven ud over stregerne, selvom jeg med penslens strøg strengt prøver at kontrollere den.
Akvarel er egentlig bare vand med en smule farve. Vand er vitalt, essentielt som livet selv. Det lader sig ikke kontrollere, selvom vi så gerne vil. Hvis jeg er stille når jeg maler med akvarel, kan jeg næsten høre vandet hviske en opfordring til mig. ‘Giv slip og følg med. Jeg viser dig vejen.’ Præcis det samme som livet hvisker til os. Prøv at være stille og lyt, måske kan du også høre dit livs stemme…

Farverig forandring

For nogle dage siden postede jeg indlægget ‘Du skal nyde før du kan yde‘  med en sort-hvid tegning. Den tegning jeg viser jer idag er selv samme tegning. Eller rettere er det en kopi som jeg har farvelagt. Det overrasker mig til stadighed hvor meget det forandrer en tegning at se den med farver. Jeg synes det er et helt andet udtryk.

Farverne på tegningen har jeg holdt i samme tema som selve tegningen. Blomsterne er holdt i kølige, blålige og dybe nuancer som symboliserer ro, hvile og eftertænksomhed. Den lille sommerfugl er gul og rød, stærke farver der symboliserer aktivitet og leg. Farverne understreger nu tegningens fortælling om, at aktivitet og kreativitet kommer af ro og fordybelse.

 

Du skal nyde før du kan yde

Så længe jeg kan huske har jeg elsket at tegne blomster. Blomster i alle størrelser og udformninger. Var jeg i nærheden af et stykke papir og en pen, har jeg altid ‘småtegnet’ blomster. Blomster er også et et af mine yndlingsmotiver idag. Jeg tror det er fordi blomster på den ene side er så simple og ensartede i deres form. De er som en mandala. Et antal symmetriske blade omkranser centrum og ser man godt efter, er der uendeligt mange detaljer. Nogle mere synlige end andre. Blomster er for mig noget af det mest mindfull’e at tegne. Der er en forudbestemt form, rammen er sat. Men indenfor rammen er der frit spil og blomster kan se så uendeligt forskellige ud. De blomster jeg tegner ligner oftest ikke naturlige blomster. Det er fantasiblomster med detaljer, som ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. Eksempelvis disse, som jeg tidligere har tegnet.

Dagens tegning er en zentangle, doodle eller zendoodle om man vil. Kært barn har mange navne. Blomsterne er bygget op omkring en åben cirkelform og i toppen stiger en lille sommerfugl til vejrs. Når jeg ser på tegningen ser jeg et budskab om ro og nydelse. Blomsterne er i ro, de er stille og stabile. De er smukke og velduftende og de er bare. Blomsterne danner basis for meget andet liv. Nogle insekter og andre planter kan ikke leve uden dem. Sommerfuglen har fået sin næring fra dem og nu har den kræfter til at flyve ud og opdage verden påny.

Engang hed det sig at ‘du skal yde før du kan nyde’. Jeg har lært at det er præcist omvendt. Du kan ikke blive ved med at yde, hvis du ikke tager dig tid til at nyde. Tanken skal fyldes med benzin før bilen kan køre. Kører man på en næsten tom tank kommer man ikke langt, og man får større problemer end hvis man blot havde tanket før man begav sig afsted.

Tegning er en af mine måder at tanke op på. Den fordybelse og ro det giver mig, at koncentrere mig om at lave præcise detaljer i en tegning, gør at jeg som sommerfuglen igen kan flyve ud og gøre mit virke. Mine aktiviteter sker med fornyet kraft og ofte med større udbytte, succes og ikke mindst glæde.

Her ser i hvordan tegningen blev til. Lidt hjælpestreger og hurtigt fik den sorte tuschpen frit spil på papiret. Jeg har ladet mig inspirere til nogle af blomsterne, af en af de skønne bøger om zentangletegning jeg har. I et senere indlæg vil jeg skrive lidt om hvor jeg henter inspiration og blandt andet vise jer disse bøger.

Jeg håber at du også husker, at nyde før du yder. Tag dig tid til at finde ud af hvad nydelse er for dig. Du har lov til det, du må godt. Livet er om at nyde og hvis du ikke gør det, har du til sidst slet ikke kræfter til at yde mere.

Skildpadden Sigurd

Min søn elsker TV-serien ‘Gurli Gris’. Han er meget begejstret over de søde, enkle karakterer, som alle er dyr med menneskelige egenskaber. Udover hovedpersonen Gurli Gris, tæller serien stjerner som Pedro Pony, Emilie Elefant og Freja Får. Og så er der Sigurd Skildpadde. Min søns absolutte yndlingsfigur. Den lille skildpadde klatrer ofte op i træer, hvorfra den skal hjælpes ned af både brandbil, kranvogn og helikopter. Siden falder den altid i søvn ovenpå strabdserne. Sigurd er også min søns navn og det er selvfølgelig derfor han har kastet sin kærlighed på netop den.

Oftest tegner jeg mønstre og mandalas, men jeg elsker også at tegne dyr. Da jeg gerne ville tegne et billede til Sigurds værelse, var det derfor nærliggende for mig at kaste mig ud at tegne min version af Sigurd Skildpadde. Ovenfor kan I se den ‘rigtige’ skildpadde fra ‘Gurli Gris’.

Jeg kan bedst lide at have nogle hjælpestreger at gå ud fra når jeg går igang med at tegne. Derfor lavede jeg lidt forarbejde med passer og lineal.

Motivet blev skitset op med blyant. Jeg valgte at gøre skildpadden enkel i formen, for bedre at få mønstrene til at træde frem.

Undervejs i processen med at tegne mønstre blev jeg så opslugt, at jeg helt glemte at tage billeder. Her er et nærbillede af det færdige skildpaddeskjold. Mon I kan regne ud hvordan jeg har tegnet mønstret? 🙂

Skildpadden Sigurd blev straks genkendt af min Sigurd. Han er en taknemmelig lille fyr at tegne til, for han beundrer alt hvad jeg tegner. Om det så bare er en tændstikmand bliver der sagt ‘wauw’!

Nu mangler jeg blot at købe en ramme til tegningen. Det har vist sig sværere end jeg troede at finde en kvadratisk ramme. Hvis det ikke lykkes at finde en, er min plan at min mand skal igang med at hacke en IKEA ramme og forvandle den til en mindre størrelse. I alle tilfælde lægger jeg et billede op når Skildpadden Sigurd er hængt op på væggen 🙂

 

Mandala med lige dele leg og eftertanke

Med dette første indlæg på bloggen, springer jeg lige ud i det og viser jer en af mine nyeste tegninger. Det er med lidt sommerfugle i maven, for tidligere er langt de fleste af mine tegninger endt i en mappe, hvor de siden sjældent er blevet mødt af nysgerrige og vurderende øjne.  Nu skal det dog være, verden skal lukkes ind i mit tegneunivers.

Den tegning jeg har valgt at dele med jer, er et godt eksempel på, hvad jeg tegner. Noget fantasifuldt og legende med en masse farver, der hvis man ser godt efter, dog også rummer en dybere mening.

Tegningen er bygget op omkring en ottekantet mandala. Altså en cirkel, hvori det samme mønster gentages otte gange.

Da det geometriske forarbejde med lineal og passer var lagt, gik jeg igang med at tegne figurerne uden på cirklen. Min idé med tegningen var, at tegne en klode med en verden af huse på. Med et indre af en mere traditionel mønsterbaseret mandala.

Da både figurer og mønster var tegnet, gik jeg igang med at tegne alle stregerne op med sort tusch.

Til slut blev det hele farvelagt med tuscher og undervejs blev lidt flere streger tilføjet i mønstret.

Jeg var godt tilfreds med den færdige tegning. Den har lidt småfejl, men alligevel er jeg ikke nær så kritisk overfor den, som jeg ofte er med mine tegninger.

I centrum af kloden er dens varme indre. Eller er det en blomst der folder sig ud? Hvad er blade og hvad er blomst? Er det blå der løber i en ring under husene vand eller måske en vej?

Husene er ens, men alligevel helt forskellige. Hvem bor bag de mange gardiner og hvorfor har de valgt at leve som de gør?

Hvad består verden af og er dens mange beboere egentlig mere ens end forskellige?

Beskueren må tolke min tegning frit. Dog håber jeg den kan være et symbol på, at alt ikke altid er som det ser ud ved første øjekast.
Hvis du har lyst, så skriv en kommentar om hvad du ser på min mandala.

Mit næste indlæg bliver med en mandala i samme stil som denne. Derudover arbejder jeg på et indlæg om de materialer jeg bruger når jeg tegner. Så hold øje med bloggen, hvis du gerne vil se mere 🙂

© 2017 Tegnebloggen

Theme by Anders NorenUp ↑