Tag: farver

Dansende modsætninger

Yin og yang har altid fascineret mig. Denne perfekte symmetri af to halvdele der smyger sig om hinanden. En lys og en mørk, hver med en lille del af den anden i sig. Det er et stærkt lille tegn, der kan symbolisere så meget.

Det ældgamle kinesiske tegn står for altings iboende dualitet. For at modsætninger ikke kan eksistere uden hinanden, for at intet kun er sort eller hvidt, stærkt eller svagt. Yin er den mørke side og står for den feminine og indadvendte energi. Modpolen er den hvide yang, den maskuline og aktive energi. Det er vist ikke politisk korrekt i vores tid, at tale sådan om forholdet mellem det feminine og det maskuline. Ser man på symbolet yin og yang, er det dog ikke så sort-hvidt som man tror. Yang rummer i form af prikken lidt af yin, som også rummer en del af yang. Alt og alle har både maskulin og feminin energi i sig. Der er brug for begge sider og intet kan eksistere uden at rumme begge dele. Jeg synes det er en smuk symbolik, som vi moderne mennesker måske kan lære noget af at studere.

Selv satte jeg mig for at tegne yin og yang. Først skulle jeg regne ud hvordan det geometrisk er bygget op. Det viste sig at være enkelt, selv for en ikke-matematisk person som mig. Med passer tegnede jeg fem cirkler. Først den store, derefter to mindre, der hver især har centrum en fjerdedel inde på den store cirkels midterlinie,. De to mindste cirkler har samme centrum som de to foregående cirkler. Jeg måtte også have en del hjælpestreger for at kunne tegne mønstret nogenlunde symmetrisk. Det viste sig dog at være svære end jeg troede, at tegne mønstret i de to ‘spidser’. Her rakte min støvede geometri-kunnen ikke helt og jeg sjussede mig lidt frem. Til sidst blev symbolet farvelagt med tuscher og omridset tegnet op med guld.

Min første version af yin og yang var skabt. Jeg synes næsten jeg kan se bevægelser i billedet. De to vitale energier der danser med hinanden og smyger sig om hinanden i evig kamp og leg. Uden denne synergi var meget i livet nok væsentligt mere kedeligt.

 

Kærlig inspiration

Inspiration kan komme mange steder fra. Nogle gange tegner og maler jeg det der falder mig ind. Jeg har en stærk intuition, der ofte meget præcist fortæller mig hvad jeg skal lave. Somme tider dukker hele billedet op mens jeg sover eller mediterer. Det kan også være en form eller en detalje jeg skal tage udgangspunkt i. Andre gange vælger jeg at lade mig inspirere af noget bestemt. Denne gang blev det et gudindekort. Jeg lærte disse smukke kort at kende på et kursus hos Divine Design og har også skrevet et indlæg om det her.

Der er 44 kort i bunken og jeg trak et ’tilfældigt’. Tildfældigt tror jeg nu ikke det er. Også her oplever jeg en intuitiv følelse af hvilket kort jeg skal trække. Måske fordi jeg har brug for den energi kortet repræsenterer.

Det var kortet med ‘Maria Magdalene’ der ville inspirere mig denne gang. Dette smukke kort står for betingelsesløs kærlighed. Til andre, men også til sig selv. Varmen stråler igennem kortet der sender skønne positive vibrationer ud.

Jeg tegnede to mandalaer med udgangspunkt i kortet. Efter den første følte jeg ikke at jeg var færdig med Maria Magdalenes energi endnu, så der kom endnu en mandala på papiret.

           

De færdige mandalaer er forskellige, alligevel synes jeg, at de repræsenterer det samme. Farverne går igen og den bløde, kærlige energi er i begge billeder. Jeg oplever den første som fin og blid og den anden som mere kraftfuld. Maria Magdalenes budskab handlede om kærlighed. Kærlighed har mange former og det synes jeg de to mandalaer smukt illustrerer.

Mønstermani III

For efterhånden længe siden startede jeg en lille ‘mønstertrilogi’.  Det tredje mønster har været klar i bunken med tegninger længe og her får I det.  Hvis I ikke har set de to første kan I finde dem her og her.

Efter jeg begyndte at tegne mønstre ser jeg dem overalt. På bygninger, i fliser, på tøj og på alskens pyntegenstande. Når jeg spotter et mønster kan jeg ikke lade være med at stoppe op og prøve at ‘dissekere stregerne’ for at regne ud, om jeg kan tegne det. Det mønster jeg viser jer idag, opdagede jeg på en af mine kagedåser. Ved at nærstudere de mange streger, fandt opbygningen i det og så hvordan man let kan tegne det.

    

    

Mønstrets udtryk kan ændres på utallige måder ved hjælp af farver. Man kan for eksempel fremhæve ‘stjernerne’ ved at give dem én farve og det omkringliggende en anden farve. Eller man kan male det som jeg gjorde her.

    

Hvis du vil se flere mønstre kan jeg anbefale siden Tanglepatterns hvor der findes hundredevis af smukke og finurlige mønstre.

Mon ikke jeg også finder på at lave flere mønster-indlæg med tiden 🙂

Vandet flyder hvor det vil

Det er efterhånden længe siden jeg sidst har postet noget på her tegnebloggen. Tiden er gået, livet har givet mig nye udfordringer som har krævet mit fokus. Nu er det dog på tide, at vise jer lidt af det der er på min tegneblok for tiden.

Jeg leger lidt med en ny måde at bruge akvarel på. Faktisk er et det en meget enkel måde at male på, for man bruger kun én farve. Her har jeg omhyggeligt blandet en rød farve, som jeg har fortyndet med vand for at skabe mange nuancer. Nogle steder har farven også fået flere lag, for at gøre den endnu stærkere. Der skabes et sjovt perspektiv, en ‘lag på lag effekt’ når den samme farve går igen i flere styrker.
Tegningen jeg har malet er en hurtig doodle. Blyantstreger der danner rammer for farverne. Da akvarellen var tør blev stregerne malet op med sort tusch.

     

     

Akvarel er både spændende og svært at arbejde med. Det er vådt og flydende og har sin egen idé om hvor det vil flyde hen. Det er udfordrende for mig, fordi det tvinger mig til at slippe kontrollen lidt. Akvarellen lokker med at lade vandet vise mig, hvor det vil hen. Med at slippe tøjlerne for en stund og bare følge med. Ind imellem flyder farven ud over stregerne, selvom jeg med penslens strøg strengt prøver at kontrollere den.
Akvarel er egentlig bare vand med en smule farve. Vand er vitalt, essentielt som livet selv. Det lader sig ikke kontrollere, selvom vi så gerne vil. Hvis jeg er stille når jeg maler med akvarel, kan jeg næsten høre vandet hviske en opfordring til mig. ‘Giv slip og følg med. Jeg viser dig vejen.’ Præcis det samme som livet hvisker til os. Prøv at være stille og lyt, måske kan du også høre dit livs stemme…

Mandalahimlen

I weekenden har jeg været et ganske særligt sted. Det er en hemmelig oase et sted i Aarhus. Et sted der rummer varme, kreativitet, fantasi og mystik. Det er en mandalahimmel! Jeg har været på kursus hos Divine Design. Kurset hed ‘Min Sjæls Mandala’ og der tilvejebragte jeg den mandala i ser her.

Processen med at tegne og male den var lang og ikke uden bump. Når man besøger mandalahimlen bliver man nemlig udfordret og måske skubbet ud over den komfortable zone, man normalt holder sin kreativitet indenfor. Alligevel er det en himmel, for det vigtige er nemlig, at man får lige præcis det man har brug for. Man ved bare ikke altid selv hvad det er inden man kommer. Men hos Birgitte der driver Divine Design og underviser på kurserne, er der hul igennem til de højere magter. Man kan kalde det universet, vores spirituelle vejledere, eller bare det der ‘mere mellem himmel og jord’.

Birgittes kurser rummer udover mandalategning også meditation, skøn musik, dufte, dejlig the og ikke mindst masser af menneskelig varme. Det er ikke helt til at sige, hvad der gør stedet til en mandalahimmel. Jeg ved bare, at der hos Birgitte er en særlig energi, der får det bedste frem i mig. Frem og ud i blyanten og penslen. Og ned på papiret.

Mandalaen er tegnet med blyant og hjælp fra passer og lineal. Siden blev den malet med akvarelfarve. Akvarellen er ny for mig. Den driller mig lidt med sin våde og svært kontrollerbare konsistens. Men jeg kan lide den og skal helt sikkert male mere med den. Jeg elsker at man kan blande så utroligt mange smukke farver i ligeså mange forskellige nuancer.

Inden man begynder på at tegne sin mandala trækker man et ‘gudindekort’. Det er smukke farverige kort med billeder af alverdens gudinder fra forskellige trosretninger. Birgitte udfordrer til, at man lader sig vejlede af det kort man har trukket når man tegner sin mandala. Både med hensyn til former og farvevalg, men også på et dybere plan. Hver gudinde har nemlig et budskab til os. Og det er aldrig tilfældigt at man trækker lige præcis det kort.

Denne gang trak jeg dette smukke kort med gudinden ‘Sarasvati’. Hun er en hinduistisk gudinde, der opfordrer til mere kreativitet i livet. Et dejligt kort, med et budskab jeg kunne relatere til. Det var dejligt at blive mindet om, at kreativiteten er vigtig og god for mig. Nogle gange kan jeg synes, at det at tegne ikke er vigtigt. At jeg ikke er effektiv når jeg tegner. Så sidder der en lille djævel og hvisker mig i øret at jeg skal lave noget fornuftigt. Støvsuge, betale regninger, sortere vasketøj eller den slags livsvigtige gøremål.  Men jeg ved jo godt at djævlen ikke har ret, for det at tegne og male er jo egentlig meget vigtigere for mig. Det gør mig glad. Kan noget egentlig være vigtigere at gøre, end det der gør en glad? I mandalahimlen vil svaret helt sikkert være nej.

Divine Design holder jævnligt kurser. Tjek linket højere oppe hvis du er blevet nysgerrig.

Skildpadden Sigurd

Min søn elsker TV-serien ‘Gurli Gris’. Han er meget begejstret over de søde, enkle karakterer, som alle er dyr med menneskelige egenskaber. Udover hovedpersonen Gurli Gris, tæller serien stjerner som Pedro Pony, Emilie Elefant og Freja Får. Og så er der Sigurd Skildpadde. Min søns absolutte yndlingsfigur. Den lille skildpadde klatrer ofte op i træer, hvorfra den skal hjælpes ned af både brandbil, kranvogn og helikopter. Siden falder den altid i søvn ovenpå strabdserne. Sigurd er også min søns navn og det er selvfølgelig derfor han har kastet sin kærlighed på netop den.

Oftest tegner jeg mønstre og mandalas, men jeg elsker også at tegne dyr. Da jeg gerne ville tegne et billede til Sigurds værelse, var det derfor nærliggende for mig at kaste mig ud at tegne min version af Sigurd Skildpadde. Ovenfor kan I se den ‘rigtige’ skildpadde fra ‘Gurli Gris’.

Jeg kan bedst lide at have nogle hjælpestreger at gå ud fra når jeg går igang med at tegne. Derfor lavede jeg lidt forarbejde med passer og lineal.

Motivet blev skitset op med blyant. Jeg valgte at gøre skildpadden enkel i formen, for bedre at få mønstrene til at træde frem.

Undervejs i processen med at tegne mønstre blev jeg så opslugt, at jeg helt glemte at tage billeder. Her er et nærbillede af det færdige skildpaddeskjold. Mon I kan regne ud hvordan jeg har tegnet mønstret? 🙂

Skildpadden Sigurd blev straks genkendt af min Sigurd. Han er en taknemmelig lille fyr at tegne til, for han beundrer alt hvad jeg tegner. Om det så bare er en tændstikmand bliver der sagt ‘wauw’!

Nu mangler jeg blot at købe en ramme til tegningen. Det har vist sig sværere end jeg troede at finde en kvadratisk ramme. Hvis det ikke lykkes at finde en, er min plan at min mand skal igang med at hacke en IKEA ramme og forvandle den til en mindre størrelse. I alle tilfælde lægger jeg et billede op når Skildpadden Sigurd er hængt op på væggen 🙂

 

Nu kommer fuglene igen

… og lyset vælter pludselig ind.

Jeg har lige været en tur på Aarhus’ Hovedbibliotek Dokk1 med min søn. Da vi sad og spiste frokost i deres café blev vi underholdt af et kor af ældre mennesker. De sang den smukke sang, der starter med ovenstående strofe. Sangen hedder ‘Lyse nætter’ og er en hyldest til lyset og sommeren der vender tilbage. Den kan høres her. I får et lille kig på teksten, som det dejlige kor delte ud.

Sangen fik mig til at tænke på den tegning jeg vil vise jer idag og på de følelser der ligger bag den.

Lyset er i fuld gang med at vende tilbage. Dagene bliver længere og solens stråler strømmer ind gennem alle sprækker. Jeg ved godt, at det stadig er januar og langt fra sommer, men jeg oplever alligevel, at kunne skimte de lyse nætter forude. Der er lyst til klokken 17 og der er flere og flere dage hvor solens stråler bryder igennem skyerne.

Lyset vender også tilbage indeni mig. Efter nogle år med mange grå dage, hvor jeg har mødt de mere tunge sider af livet, er det nu igen tid til forår i mit sind.  I takt med at solen får mere og mere plads i døgnet, fylder lyset og letheden også mere og mere i mig igen.

Min lille søn på 2 år er lige så begejstret for solen og lyset som jeg. Det er efterhånden ofte lyst når han vågner om morgenen. Når han opdager dette udbryder han begejstret ‘lyst ude!’ Når vi leger udenfor og solen trænger igennem skyerne, slipper han alt hvad han har i hænderne og ser smilene på himlen med ordene ‘sol skinner!’ Hans søde smilende ansigt er en sol i sig selv.

Som I nok kan fornemme, har solen på flere måder stor betydning for mig for tiden. Derfor er min tegning en mandala af solen. Den følger efter den mandala af jordkloden som jeg viste jer i mit seneste indlæg. Verden kan ikke eksistere uden solen og derfor måtte jeg jo også male den.

 

Tegningen er bygget op på samme måde som sidst. Med passer, præcision og fantasi.

De mange snirklede streger tog form nærmest af sig selv og pludselig havde jeg en færdig blyantstegning. Den blev tegning op med sort og visket grundigt over med viskelæderet.

Jeg tog alle de røde og gule nuancer blandt mine tuscher fra og gik igang med at male mandalaen med dem. Snart skinnede min sol gyldent fra papiret. Herfra kan den minde mig om lyset der altid vender tilbage. Det samme håber jeg den kan minde jer om. Vi får alle fra tid til anden skyer for vores sol, men solens stråler fortrænger dem altid igen. Når det sker sætter vi endnu større pris på lyset end før.

Mandala med lige dele leg og eftertanke

Med dette første indlæg på bloggen, springer jeg lige ud i det og viser jer en af mine nyeste tegninger. Det er med lidt sommerfugle i maven, for tidligere er langt de fleste af mine tegninger endt i en mappe, hvor de siden sjældent er blevet mødt af nysgerrige og vurderende øjne.  Nu skal det dog være, verden skal lukkes ind i mit tegneunivers.

Den tegning jeg har valgt at dele med jer, er et godt eksempel på, hvad jeg tegner. Noget fantasifuldt og legende med en masse farver, der hvis man ser godt efter, dog også rummer en dybere mening.

Tegningen er bygget op omkring en ottekantet mandala. Altså en cirkel, hvori det samme mønster gentages otte gange.

Da det geometriske forarbejde med lineal og passer var lagt, gik jeg igang med at tegne figurerne uden på cirklen. Min idé med tegningen var, at tegne en klode med en verden af huse på. Med et indre af en mere traditionel mønsterbaseret mandala.

Da både figurer og mønster var tegnet, gik jeg igang med at tegne alle stregerne op med sort tusch.

Til slut blev det hele farvelagt med tuscher og undervejs blev lidt flere streger tilføjet i mønstret.

Jeg var godt tilfreds med den færdige tegning. Den har lidt småfejl, men alligevel er jeg ikke nær så kritisk overfor den, som jeg ofte er med mine tegninger.

I centrum af kloden er dens varme indre. Eller er det en blomst der folder sig ud? Hvad er blade og hvad er blomst? Er det blå der løber i en ring under husene vand eller måske en vej?

Husene er ens, men alligevel helt forskellige. Hvem bor bag de mange gardiner og hvorfor har de valgt at leve som de gør?

Hvad består verden af og er dens mange beboere egentlig mere ens end forskellige?

Beskueren må tolke min tegning frit. Dog håber jeg den kan være et symbol på, at alt ikke altid er som det ser ud ved første øjekast.
Hvis du har lyst, så skriv en kommentar om hvad du ser på min mandala.

Mit næste indlæg bliver med en mandala i samme stil som denne. Derudover arbejder jeg på et indlæg om de materialer jeg bruger når jeg tegner. Så hold øje med bloggen, hvis du gerne vil se mere 🙂

© 2017 Tegnebloggen

Theme by Anders NorenUp ↑