For efterhånden længe siden startede jeg en lille ‘mønstertrilogi’.  Det tredje mønster har været klar i bunken med tegninger længe og her får I det.  Hvis I ikke har set de to første kan I finde dem her og her.

Efter jeg begyndte at tegne mønstre ser jeg dem overalt. På bygninger, i fliser, på tøj og på alskens pyntegenstande. Når jeg spotter et mønster kan jeg ikke lade være med at stoppe op og prøve at ‘dissekere stregerne’ for at regne ud, om jeg kan tegne det. Det mønster jeg viser jer idag, opdagede jeg på en af mine kagedåser. Ved at nærstudere de mange streger, fandt opbygningen i det og så hvordan man let kan tegne det.

    

    

Mønstrets udtryk kan ændres på utallige måder ved hjælp af farver. Man kan for eksempel fremhæve ‘stjernerne’ ved at give dem én farve og det omkringliggende en anden farve. Eller man kan male det som jeg gjorde her.

    

Hvis du vil se flere mønstre kan jeg anbefale siden Tanglepatterns hvor der findes hundredevis af smukke og finurlige mønstre.

Mon ikke jeg også finder på at lave flere mønster-indlæg med tiden 🙂